kant

substantiv fælleskøn
Bøjning -en, -er, -rne
Oprindelse
Engelsk edge

Betydning

relationen mellem knuderne i en graf.

Ord i nærheden knude

Hver kant illustreres som et linjestykke (eller kurvestykke) med knuder som sine to endepunkter.

Sprogbrug For urettede grafer er »hjørne« ofte foretrukket, hvilket harmonerer med »kant«. Termen »knude« forekommer oftest når grafen er et netværk.

Faste udtryk

rettet kant

en ikke nødvendigvis symmetrisk binær relation mellem knuder

urettet kant

en symmetrisk binær relation mellem knuder

dobbeltkant

en kant mellem samme knudepar som en anden kant

vægtet kant

en kant med tilknyttet værdi, fx en omkostning eller kapacitet

---